Frequently Asked Questions Blackboard
"E-learning specialist Tomas Lund has extensive knowledge regarding ToolBook and SCORM development, and his ability to solve technical and usability related problems fast and with a constant focus on the quality of the solution, distinguishes him from other consultants used by our company"

Effective-Learning A/S (Danmark)

QuestionMarks

Elearning FAQ

Denne FAQ er et godt sted at starte hvis du vil have en hurtig forklaring på de vigtigste begreber indenfor e-læring . Du kan også finde forklaringer på nogle af de hyppigste misforståelser indenfor e-læring .

Hvad er e-læring/elearning?

Kort fortalt er e-læring uddannelsesmateriale der leveres via computer eller mobile enheder o. lign. E-læring er ikke godt til alt uddannelse, men det kan være rigtigt godt hvis det er relevant for kursisterne og bruges rigtigt. Man kan selv udvikle e-lærings materiale vha. forfatterværktøjer, man kan hyre konsulenter til at gøre det, eller man kan købe færdig lavede elearning kurser.

Hvad er et Learning Management System (LMS)?

Et LMS er et system man kan bruge til at administrere kursister og elearning. I de fleste Learning Management Systemer kan man se rapporter over hvilke brugere der har taget hvilke kurser og hvordan de har klaret i de kurser de tager. Man taler om at systemet ”tracker” hvad brugerne gør. (dvs logger deres aktivitet)

Kan lave e-læring uden at have et Learning Management System (LMS) ?

Ja det kan man godt - det kommer helt an på dine behov. Hvis du har brug for at vide hvem der tager et bestemt e-lærings kursus og hvordan de har svaret på spørgsmål, om de har bestået, brugt mere en 10 minutter osv. er der gode chancer for at du har brug for et LMS. Hvis du blot vil formidle noget viden til en række personer, skal du måske overveje om en video eller nogle websider på intranettet ikke giver dig det samme. Det væsentlige er om du vil "tracke"/logge hvordan brugerne klarer sig.

Hvad koster et Learning Management System (LMS)?

De findes i mange forskellige prisklasser og afregningsmodeller. Priserne varierer meget, fra "gratis"/opensource til meget dyrt, med en stor variation. LMS sælges oftest med en pris per bruger (fra ca 60 kr bruger/år til 300kr+ ved 500 brugere. 500 brugere anses normalt ikke for at være ret mange brugere). Prisen afhænger typisk af om man køber mange eller få brugere. LMS sælges ofte i moduler med en grundpris per bruger for basis funktionalitet, hvor man så betaler ekstra hvis man eksempelvis vil have et social Learning modul med (fora, wikis osv), Integration til Active Directory eller sharepoint osv. Prisen afhænger også af om man selv vil hoste det eller om man køber et hosted LMS. Under alle omstædigheder skal man tænke godt over hvilke behov man har når man vælger. Generelt ser jeg at de fleste LMS kan langt mere end de enkelte organisationer har behov for og at kunder derfor ofte kommer til at betale mere end de behøver.

Hvor lang tid tager det at lave elearning?

Det er lidt som at svare på hvor lang en elastik er, men her er et bud på et generelt svar:

Bryan Chapman fra Chapman Alliance har lavet en undersøgelse hvor han har spurgt en del mennesker der laver elearning, Spørgsmålet lyder ”hvor mange udviklingstimer skal man bruge til at udvikle én kursus time, dvs. at en kursist bruger en time på at gå igennem materialet”. Nu vil det jo ofte bero på et skøn hvor lang tid en given aktivitet tager for forskellige brugere, men det er ikke helt skoven at bruge som målestok.
 

I undersøgelsen deltog 249 firmaer og organisationer, med i alt 3947 kursus udviklere, der har lavet kurser der tilsammen er set af 19,875,946 mennesker. Dvs. relativt meget data fra ret mange udviklere.

Tid til udvikling af Traditionel klasseværelsesundervisning

Undersøgelsen spurgte også hvor lang tid det tager at UDVIKLE traditionel klasseværelsesundervisning (også kaldet ILT – Instructor Led Training). Tiden inkludere analyse, design, lektionsplaner, uddelingskopier, projektmapper, PowerPoint, Indholdseksperters gennemgang af indhold der skal anvendes.

Tid til udvikling:

BEMÆRK at ovenstående tal IKKE inkluderer tid til selve afviklingen af kurserne.

Elearning kategorier

I undersøgelsen deles elearning ind i 3 kategorier efter hvor komplekst det er: Basis, Interaktivt, Avanceret. Her følger beskrivelser af hver kategori samt den tid det tager at udvikle det.

Niveau 1 elearning (Basis)

Indholdssider, tekst, grafik, måske simpel lyd, måske simpel video, testspørgsmål. BEMÆRK: PowerPoint-til-elearning ofte falder ind under denne kategori. Dybest set sider med test/quiz.

Tid til udvikling:

Niveau 2 elearning (Interaktivt)

Niveau 1 elearning plus 25 % (eller mere) interaktive øvelser, så eleverne kan udføre virtuelle "Prøv det" øvelser, liberal brug af multimedier (lyd, video og animationer)

Tid til udvikling:

Niveau 3 elearning (Avanceret)

Meget interaktivt, eventuelt simulation, serious games/spil-baseret, brug af Avatarer, brugerdefinerede interaktioner, kursusmateriale i prisvindende kaliber.

BEMÆRK: Flere respondenter anførte mere end 2000 + timers udvikling pr færdige timer (meget avancerede simulationer og spil).

Kredit til Chapman Alliance for denne meget værdifulde ressource:

How Long Does it Take to Create Learning? by Chapman Alliance is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 Unported License. Based on a work at www.chapmanalliance.com

Bemærkninger til undersøgelsen.

Det er klart at det i nogen grad beror på skøn om et kursus er på kanten af at være i en høje ende af Niveau 1 eller den lave ende af Niveau 2. Men ovenstående tal passer meget godt med hvad mine 15 års erfaring i at udvikle indhold siger mig.

Den angivne tid inkluderer ALT tid brugt på at udvikle et kursus, herunder at indsamle viden om indholdet og arbejde med hvordan indholdet bedst præsenteres/struktureres (det der i elearning Jargon hedder ”Instructional Design”).

Samlet set bruges lidt over halvdelen af tiden på egentlig produktion arbejde i forfatter værktøj (eks. Articulate, Captivate, Toolbook mv), redigere medier (Lyd, Video, Grafik osv.), resten på Analyse, Instructional design, storyboards osv. Kig i Chapman Alliance slides (http://www.chapmanalliance.com/howlong/) for at se en mere detaljeret breakdown af fordelingen af de forskellig opgaver.

Det skal bemærkes at hvis du aldrig har lavet elearning før skal du nok regne med at du ikke er helt så hurtigt som deltagerne af undersøgelsen. Du skal jo bruge tid til at lære værktøjerne og processerne at kende. Ligeledes er det nok heller ikke tilrådeligt at starte med at ville lave meget avanceret elearning hvis man er nybegynder - men det giver lidt sig selv, gør det ikke?:-)

Det er min erfaring at det meste elearning der bliver lavet er et sted mellem den høje ende af Niveau 1 og den lave ende af Niveau 2. Det vil sige at en times ”standard elearning” tager mellem 80 og 140 timers arbejde at lave (alt inklusive).

HUSK at der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem hvor lang tid det tager at lave et kursus og så hvor relevant det er for brugerne og for hvor meget de lærer af det. Jeg har set kurser der var i toppen af Niveau 3, der var ubrugelige, og små enkle kurser der var gode og relevante.

Hvad koster det at udvikle elearning?

Før du læser dette bør du læse ovenstående ”Hvor lang tid tager det at lave elearning?”. Det vil give dig en ide om du leder efter prisen på en ”Elearning Ferrari” eller mere prisbevist udgave af elearning.

I undersøgelsen der nævnes ovenfor ” How Long Does it Take to Create Learning? by Chapman Alliance, blev der også spurgt hvor stor den estimerede gennemsnitlige INTERNE omkostning er. Her følger tallene

Pris I kroner I parentes (dollarkurs 5,60)

Da undersøgelsen bygger på primært amerikanske og interne priser kan det være relevant at prøve at sætte det i en dansk kontekst. (Prisniveau og lønninger er generelt lavere i USA).

Lad os kigge på hvad det kunne koste hvis vi i stedet tager udgangspunkt i undersøgelsen af hvor lang TID det tager at udvikle elearning. Hvis vi tager udgangspunkt i at vi vil lave en times elearning der ligger i den høje ende af Niveau 1 og den lave ende af Niveau 2. Det vil sige at en times ”standard elearning” tager mellem 80 og 140 timer at udvikle. Lad os sige 120 timer for eksemplets skyld. Nu kan du så gange med din eller din leverandørs timepris og så har du din pris… Enkelt ikke? Desværre er det også for Enkelt, men lad os lige lege med tanken:

Hvis din leverandør tager 1000 kr. i timen så koster det 120.000 at få lavet et elearning kursus på en time.

Hvis du selv laver halvdelen af arbejdet (Analyse og Instructional Design osv.) så koster det kun 60.000 kr. laver du endnu mere så koster det endnu mindre. Hvis du laver det hele internt til en kostpris på 300 kr/time så koster der 36.000 kr.

Som sagt er det meget forenklet, der er flere faktorer der spiller ind.

Eksempelvis varierer timepriserne i forhold til hvilke opgaver der skal laves, typisk vil Analyse og design være dyrere end grafisk arbejde billedhandling. Derudover så for man ofte hvad man betaler for. Det kan bedre betale sig at hyre en meget dygtig grafisk designer til 1250 kr. i timen hvis han er dobbelt så god og dobbelt så hurtigt som en der skal have 800 kr. timen.

En anden faktor er at leverandører ofte tager sig betalt for usikkerhed, dvs. hvis et projekt er dårligt beskrevet vil man som leverandør lægge en buffer ind - især hvis der skal gives et fast pris.

Hvis du indhenter tilbud fra forskellige udviklere skal du også afsætte til at håndtere det.

En anden faktor er at det typisk vil tage længere tid til projektstyring jo flere personer der er involveret.

Projekter kan jo også gå galt af forskellige årsager, især hvis man ikke har erfaring fra tidligere opgaver, eller hvis det er ny teknologi osv. Så et projekt i et worse case scenario kunne det måske løbe op i det dobbelte eller mere, og i det halve hvis det er best case.

Så der er en hel del elastik i mit svar, men jeg håber alligevel at det kan bruges til noget.

Hvordan kommer man i gang med elearning og hvad koster det?

  1. Du skal bruge et forfatterværktøj, de findes i mange prisklasser (gratis er som regel ikke særligt godt). Her kommer ca. priser i DKK på nogle af de meste benyttede: Articulate Studio (7700 kr.), Adobe Captivate (4400 kr.). Du kan også få værktøjer der er billigere og nogle der koster op til 20.000kr eller mere. Indkøbsprisen er IKKE den væsentligste udgift. I det lange løb er det bedre at købe det værktøj der er bedst og mest produktivt til at lave den elearning du har behov for. (NB jeg er IKKE forhandler af nogen af disse værktøjer og tjener ikke penge ved at anbefale dem.). I mange tilfælde kan man downloade en gratis demoversion der typisk fungerer i 20-30 dage for at finde ud af hvilket værktøj der passer dig bedst. Der kan være en del ting at holde styr på når man vælger værktøj så det kan være en god ide at hyre en konsulent til at sikre at man ikke vælger forkert, eller bruger unødigt lang tid på at vælge rigtigt.
  2. Så skal du lære at bruge værktøjet. Der findes mange gratis tutorials osv. til de fleste værktøjer, men det kan nogen gange være en fordel med et kursus eller noget eksperthjælp for at komme i gang. Du kan eks. hyre mig til en privat kickstart session til 1000 kr. i timen (plus transport, eller det kan gøres online). En intro på 2-3 timer er godt givet ud. Du kan også købe dagskurser, regn med at du skal af med ca. 800-1500 kr. i timen (dvs. et dagskursus koster mellem 6-10.000kr. – hos mig og andre). Det kan også være en fordel at vide noget om at lave elearning og epædagogik (Instructional Design).
  3. Du skal muligvis også bruge et LMS til at distribuere dine elearning kurser, men det er ikke sikkert at du har behov for det. Læs evt. ”Hvad er et Learning Management System (LMS)?”, "Kan lave e-læring uden at have et Learning Management System (LMS)?" og "Hvad koster et Learning Management System (LMS)?"

Hvad er forskellen på et LMS og et CMS?

Tidligere brugte man CMS som betegnelse for et COURSE Management System. Men nu bruges CMS som betegnelse for et CONTENT Management System (som typisk man typisk bruger til at lave internet/intranet sites med). Nu bruger man betegnelsen Learning Managment System (LMS) (se denne ovenfor) i stedet for COURSE Management System.

Hvad er et LCMS

LCMS står for Learning Content Management System. Et system hvori man kan udvikle (E)lærings indhold (content) via nettet.

Hvilke programmer bruger man til at udvikle e-læring smateriale?

Der findes forskellige kommercielle forfatterværktøjer, her er nogle af de mest populære: Adobe Captivate, Articulate, ToolBook. Man kan også lave det ”fra bunden” i flash/HTML, JavaScript osv. Nogle LMS har også mulighed for at udvikle indhold online – men husk at sikre dig at indholdet er SCORM kompatibelt (for det det er det ikke altid - selv ikke i SCORM kompatible LMS’er). Der findes open source værktøjer - det er dog svært at få øje på et godt gratis værktøj.

Hvad er asynkron og synkron e-læring ?

e-læring kan også være en undervisningssituation hvor kursister ”mødes” med en lærer via internettet. Det kan ske via chat, IP telefon, eller virtuelle møder. ”Synkron” e-læring referencer til at lærer og kursister skal gøre noget samtidigt, hvor ”asynkron” e-læring betegner hvor læreren/forfatteren udvikler indhold som kursisterne derefter kan anvende uafhængigt af læreren/forfatteren.

Hvad er SCORM?

SCORM er en standard der sikrer at dit e-lærings indhold og Learning Management System (LMS) kan ”tale sammen”. Det betyder blandt andet at man kan flytte sit indhold over i et andet LMS, hvis man har brug for at skifte leverandør - uden at skulle betale kassen for få det konverteret. Det betyder også at man kan købe standard kurser fra andre leverandører og blande det med egen udviklede elearning kurser. SCORM er kedelig læsning og ikke noget man behøver at kunne forstå all detaljerne i, bortset fra at man SKAL vælge et SCORM kompatibelt LMS og forfatterværktøj når man går i gang - hvis man vil være ”fremtidssikret”.

Hvad er Blended Learning?

Blended Learning er en kombination af traditionel tilstedeværelses undervisning og e-læring . Hvis du planlægger at anvende e-læring vil det ofte være en god ide at bruge  blended learning til de dele af pensum der sværest/dyrest kan konverteres til et e-læring modul.

 

Har du et spørgsmål der ikke er besvaret her??? Noget du vil have uddybet? Send mig en mail så vil jeg svare her efterhånden som jeg får lejlighed til det.

 

Vil du selv igang med at lave elearning? Læs mere om Elearning Starthjælp - en service jeg tilbyder til virksomheder der vil i gang med elearning.